Startup-bogen “Lær af de bedste” vækker opsigt

Den nye bog “Lær af de bedste – sådan gjorde den nye generation af danske startup-stjerner” bliver blåstemplet i anmeldelse. Bogen er baseret på interviews med ti danske it-iværksættere, og dens pointer er også fokuspunkt i artikel i Computerworld.

Det begynder at vække opsigt i medielandskabet, at der er komme en ny og usædvanlig bog om den nye generation af danske it-iværksættere på gaden. Bogen er da også unik.

“Lær af de bedste – sådan gjorde den nye generation af danske startup-stjerner” fokuserer nemlig ikke bare på én iværksætters erfaringer – den indeholder hele ti opsigtsvækkende iværksætteres erfaringer. Vi taler om folk som Unitys David Helgason, Zendesks Mikkel Svane og Endomondos Mette Lykke.

Den nye bog får rosende ord med på vejen. Webavisen “Leder i dag” har anmeldt den og skriver blandt andet:

De senere år har vi set en perlerække af danske iværksættere indenfor IT og digitalisering […] 10 af disse iværksættere er portrætteret skarpt og velskrevet i en ny bog “Lær af de Bedste”.

Interview i Computerworld

It-magasinet Computerworld har skrevet et forfatterinterview, som tager udgangspunkt i bogen. Artiklen graver dog et spadestik dybere. Fokus er blandt andet, hvad de etablerede virksomheder kan lære af startup-virksomhederne – og vice versa.

Interviewet handler også om, at unge skal se mulighederne i iværksætteri – uden dog at gå blåøjede til udfordringen. Computerworld skriver blandt andet:

Folk har ofte en meget klar ide om, hvad et startup er. De forestiller sig typisk et par unge mennesker, der sidder med deres laptop og kaster om sig med idéer i et fugtigt kælderlokaler eller et kaotisk kontorfællesskab.

Men den sandhed holder sjældent stik, lyder det fra Nikolai Steensgaard, der er tidligere redaktør på Berlingske og forfatter til en ny bog om den danske iværksætterscene.

“Jeg tror det er vigtigt, at vi får pillet den illusion ud af iværksættermiljøet. Det er altså ikke bare en happy-go-lucky-tilværelse, hvor du med et fingerknips forvandler en god ide til et produkt, der får succes. Det er benhårdt, og det bygger ofte på en meget analytisk tilgang, hvor dem, der er succesfulde, tænker markedet ind i konceptet meget tidligt,” siger han.

Læs artiklen på linket her.

Kik og køb

“Lær af de bedste” er allerede landet i en stribe boghandlere, og endnu en række er på vej. Kan du ikke vente på, at den kommer til din boghandel, så kan bogen også købes online hos Forlaget Columbus. Klik her for at læse mere om det.

Forlaget Columbus har tillige lavet et par videointerviews med nogle af bogens casepersoner. Har du lyst til at se dem i levende live, så klik dig ind på forlagets Vimeo-side. Den kan du finde her.

Bemærk, at bogen findes i to udgaver. Den hvide version indeholder ti drønspændende iværksætterhistorier. Den blå indeholder samme ti historier, men derudover medfølger også teori og opgaver, som er målrettet niveauet på ungdomsuddannelserne.

Vejledende pris er er 199,95 kr. og 267,00 kr. for henholdsvis den hvide og den blå version. Læs mere om bogen her.